23948sdkhjf

Straf til uautoriseret el-arbejde

I årets første otte måneder har Sikkerhedsstyrelsen modtaget 47 anmeldelser om autorisationssnyd på el-området.
En status fra den 1. september viser, at Sikkerhedsstyrelsen har modtaget 227 anmeldelser om overtrædelser på autorisationsområdet siden nytåret 2012.

Anmeldelserne fordeler sig med 47 indenfor El-området, 83 stk. for VVS og gas og endeligt 97 indenfor kloak-området.

Bøder på mindst 10.000 kr.
Sikkerhedsstyrelsen tjekker op på alle anmeldelser og har i årets første otte måneder sendt 106 sager videre til politiet.

Styrelsen har i samme periode modtaget 53 afgørelser fra politiet. Der er både tale om bødeforlæg, som det pågældende firma eller personen har accepteret at betale og om domme. Vil firmaet ikke vedkende sig ansvaret, går sagen videre til retten og afsluttes med en dom.

I de fleste sager er der tale om en bøde på mindst 10.000 kr.

Meget ulovlig annoncering
Som oftest handler sagerne om ulovlig annoncering, hvor en håndværker kalder sig autoriseret uden at være det. Desuden vælger mange firmaer et navn, hvor forbrugerne fejlagtigt kan tro, at firmaet er autoriseret vvs-installatør, elinstallatør eller kloakmester.

Foruden sager om ulovlig annoncering går anmeldelserne også på, at et firma har udført autorisationskrævende arbejde uden at have autorisation. Der er også eksempler på, at et autoriseret firma færdigmelder arbejde, som er lavet af et andet firma uden autorisation. Det kalder man ofte stråmandsvirksomhed. Dertil kommer sager, hvor et arbejde ikke er færdigmeldt efter reglerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094